22. maj, 2015

Tekst

Anne-Dorte skrev: Jeg  startede med  Ansigts Refleksterapi hos Lone Sørensen og begyndte at kombinere terapi og Ansigts Refleksterapi til især de stress ramte. Det har en fantastisk effektfuld virkning og dem der er kommet hos mig er gået lettet og glade herfra efter færre gange end ved normalt terapi timer. At kunne forene det kognitive med Refleksterapien er en følelse af fuldendthed – mine klienter nyder at komme op på briksen og modtage denne skønne behandling som virker afstressende og giver en følelse – som de fleste beskriver som ” det var dog fantastisk” og ” jeg er blevet langt mere psykisk robust”!

Derefter har jeg valgt at tage Reflekssterapi / hormonkurset, og har hjulpet kvinder til at blive gravide – eller få orden i deres cyklus. Mor / barn – som jeg vil gøre mere ved – så jeg hen ad vejen starter med de unge gravide forældre og hjælper derfra!

Børn med særlige behov baseret i Refleksterapimetoder Lone Sørensen – et kursus til forældre – er blevet mit hjertebarn. Det er et rigtig dejligt arbejde, at have med familierne at gøre og kunne hjælpe begge parter –  både børnene med deres udfordringer og forældrene til en roligere hverdag, hvor alle i familien trives. – og dette på en yderst behagelig, naturlig og ikke mindst effektiv måde.

Takket være Lone Sørensens utrættelige arbejde  - som er vigtig at få udbredt så så mange rundt om i verden kan høste af hendes erfaringer til glæde og en stor lettelse for vores børn, unge og ældre.